Inden du møder med din hund, er der nogle tanker, du skal gøre dig:
- Tjek din hund for lopper. Møder hunden op med lopper, bliver hunden sendt hjem igen og du skal stadig betale for den bestilte tid.
- Sørg for at din hund er sygeforsikret (læs mere om dette under betingelser)
- Børst din hund grundigt og slut af med at køre en kam igennem - helt ned og røre huden. Hvis hunden har knuder, bliver de klippet af. Dvs. hvis din hund har knuder ned af hele det ene ben, vil jeg klippe alle 4 ben helt kort, da dette giver den mest harmoniske klip. Har din hund langt flot hår på halen, som du gerne vil bevare, men med f.eks. 2 små knuder, så klipper jeg kun knuderne af og ikke alt håret på halen. Jeg lover dog, at jeg vil frisere så meget ud, som hunden vil tillade mig - Jeg ønsker jo også et flot resultat.
- Det er en god ide at træne dagligt eller ugentligt med din hund i at stå på et bord og blive rørt over hele kroppen. Desuden også en god idé at træne din hund i at blive badet og føntørret.
- Medbring evt. et billede af den frisure hunden skal have, eller send billedet til mig på SMS.
- Overvej en ønsket længde på krop, ører og hale.
- Sørg for at hunden har gået en tur inden I kommer, så den kan holde sig i 2 timer.