Rent praktisk:
Der er parkeringsmuligheder foran huset og ude på vejen.
Salonen tager kun imod mobilepay og kontanter.
Når du kommer med hunden i salonen, vil der ikke være mulighed for dig, at blive i salonen for at kigge på. Man afleverer derfor sin hund og smutter igen. Dette er der flere årsager til, men hovedsageligt er begrundelsen, at din hund mister en del af sin frygt for saks, bad og føn, når ejer ikke er til stede og derfor får en bedre oplevelse. Der er gode muligheder for at gå en tur i de flotte omgivelser, eller tage et smut på café i Silkeborg imens du venter. Jeg kan til gengæld tilbyde at tage en video af klipningen, som vi kan gennemse ved afhentningen.
Om mig:
Mit navn er Eva Borup Mortensen. Jeg er 34 år og bor på Høghgårdsvej sammen med mine to hunde - en storpudel og en dværgpudel, som du uden tvivl vil kunne høre gø, når du kommer.
Jeg har klippet hunde i snart 12 år og nyder hvert eneste sekund af det!
Jeg går meget op i, at der er sat god tid af, og at hunden har det godt, imens den er her. Derfor har jeg kun 1 hund i salonen af gangen, for netop at give ro og fokus til hunden på mit bord.
Jeg prioriterer derfor også, at der er sat god tid af til din hund, for jeg har brug for et perfekt resultat, du og jeg kan være stolte af. Derfor har jeg også en tilfredshedsgaranti på mit arbejde.